Nye billeder fra ormene.

Når jeg ikke tager billeder eller lige kigger til ormene, står de i et mørkt skur med pap over.

Stangdukke.

 

  Synes dukke processen var en sej kamp, det at sidde herhjemme og prøve sig frem med misforstået materiale og så prøve at finde en måde at redde den på, var fustrerende og gjorde mig hidsig. Men det lykkedes at redde hoved, hænder og fødder, de fik bare en anden størrelse end forventet.
Jeg kunne overhovedet ikke se idéen med opgaven og kunne ikke få vejledning, så det var med meget lille lyst jeg drog afsted med arbejdet på indkald i december, tænkte bare der ikke er nogen der skal se min dukke.(jeg troede at jeg var den eneste der ikke kunne finde ud af det)
Men det var jeg heldigvis ikke og det hjalp at vi kunne arbejde med dukken og få vejledning under indkaldet. Samt en forklaring på opgaven, så den gav mening. For min tanke havde da også været mange gange "hvorfor skal jeg lave en dukke"...
Men det var de mange processer som var vigtige at prøve, så vi ikke sidder ude i en institution og siger, "det kan jeg ikke finde ud af" Men i stedet prøver at kaste sig ud i noget nyt.

Fugle mad.

Her har vi købt et fugle hus, hvor vi håber på at kunne se nogle fugle i løbet af vinteren.

Jeg har været i gang med at lave fugle mad, bestående af 500g svinefedt, 1kg frøblanding (hirse,hvede,knæk majs, solsikkefrø, milokorn og knæk hvede) og hvedeboller.

En dåse, hvor jeg har lavet hul i bunden og trukket en snor igennem. Har trukket et lille stykke pap ned i bunden for at lukke hullet lidt og derefter bundet en pind på til at holde på snoren inden i dåsen. 

Og her er fugle maden fyldt i og står og størnker, så det kan blive klar til at hænge. Den blår dåse har min søn lavet i sfo´en, den har en pind limet fast, hvor fuglen kan sidde på mens den spiser.

I følge min observation, har fuglene behov for maden når det er sne og frost udenfor. Ellers har de ikke været specielt interesserede. Jeg har også måttet flytte rundt på den ellers så gode hjemmelavede fugle mad, før fuglene kunne finde det.

 
 

De første vinterbilleder fra biotopen.

 

Det første jeg mødte på biotopen var denne store fugl, som I kan se i trætoppen. Tror det er en musvåge. 

Det var svært at se på den afstand, men den opholder sig bl.a. på enge og størrelsen passer. Så det er mit bedste gæt.

Og her min nye opdagelse :-) Jeg ser først nu at der er en lille sø, lige ved siden af åen. Så den tænker jeg at jeg vil bruge i foråret til at finde dyr i vandet.

 Og her biotopen.

Ormehold.

Jeg har nu haft ormehold i nogle uger.

Den første uge prøvede jeg at fodre dem med forskellige ting, blade (bøgeblade og andre forskellige), 

samt med madaffald (skræl fra gulerødder, porre, spidskål og kartoffel) samt har husket og vande dem.

Og da jeg ikke synes der skete det store prøvede jeg i sidste uge at grave nogle flere orm op og der kom 11 nye orm til, de var også store i forhold til de første orm som jeg fandt på biotopen. Denne her gang fandt jeg dem i haven.



 Og nu kan jeg se dem og at der er aktivitet i form af gange. Om de tager maden/bladende med ned i jorden har jeg lidt svært ved at få øje på. Der skete ikke noget de første dage da jeg havde lagt blade eller madaffald, og jeg valgte derfor at lægge jord overfor at se om der kunne gøre en ændring. Men det har jeg ikke bemærket endnu.

 

Jeg har tre børn med på biotopen. De glæder sig til vi skal finde dyr Victor på 7 år, Freya på 7 år og Lærke på 4 år.

Målet med turen i dag er at børnene får mere viden om naturen Vi drager afsted med spand, skeer, fiskenet, plade til at ligge dyrene på og hvor vi kan undersøge dem og 2 stk. lupper, bogen ”de små dyrs verden” af Jokob Sunesen. Samt læring i hvordan vi skal behandle dyrene med respekt.

Jeg vil ud fra Jean Piagets begreb akkommodation og assimilation udvide deres skemaer. Piaget forestiller sig at vi alle har nogle indre lærings skemaer inde i vores hoveder, som bearbejder de oplevelser vi iagttager og modtager fra den ydre verden.

Måden som vi opfatter og opbygger skemaerne, udvides med alderen. Spædbarnet er et rent senmotorisk og perceptuelt indhold. Som barnet bliver større, bliver det også i stand til at konstruere skemaer for noget, der har mere abstrakt og symbolsk indhold.

Assimilation og akkommodationer det begrebspar som Piaget anvender for at forklare hvordan skemaerne opbygges. Piagets begreber bevæger sig inden for strukturalistisk eller konstruktivistisk opfattelse, hvor det forudsættes, at det enkelte menneske skaber sin egen læring og udvikling ved at konstruere sit personlige verdensbillede gennem egen erfaring.

Assimilation, er når der anvendes velkendte begreber (kendte skemaer), ud fra egen virkelighed og derved får ny læring ved at bruge sine sanser.

Akkommodation, ændring af eksisterende skemaer. Nedbrydning/omstrukturering af skema, så ændring kan indpasses. Overskridende læring.

Erkendelse udvikles, når barnet træder i samspil med sine omgivelser på sådan en måde, at der kan ske en veksel virkning mellem de to funktionsmåder, akkommodation og assimilation.

Det er første gang Freya og Lærke er med og det er 4. gang Victor er med på biotopen. Og jeg mærker hurtig en forskel på hvor interessen ligger forskelligt med dem. Som må have noget med hver deres individuelle skemaer at gøre.

Lærke synes det er spændende at gå i vandet og grave efter dyr, men hun taber også hurtigt interessen. Og hun har bare brug for at gå rundt og undersøge lidt selv og være lidt med når hun synes det er spændende. Her lærer hun overvejende gennem assimilation, hun har brug for at gå og iagttage og bruge hendes allerede erhvervede sanselige erfaringer og forståelser som kan begribe sine nye oplevelser. Målet jeg har sat her er for højt til hende, hun vil blokere og ikke forstå den nye viden. Derfor fint hun selv går rundt på opdagelse og kommer med små interesserede øjeblikke.

Victor taber hurtig interessen for at finde dyr og planter i vandet, da vi ikke finder noget nyt i forhold til de andre gange vi har været der. Det er for kedeligt for ham da vi allerede har gennemgået og hans skemaer er lagret med viden. Her kunne zone for nærmeste udvikling have kommet i spil mellem Victor og Freya, men så skulle jeg have bedre til at være en del af det og finde tydeligheden frem og opmuntre i hvad der skete. Så Freya lærte noget nyt af Victor og Victor fik følelsen af at han kunne give sin viden videre med nytte og vokse af dette. (Zone for nærmeste udvikling, Lev Vygotskij.)

I stedet kaster Victor sig over sin ynglings beskæftigelse hvor han kan få lang til at gå, at smide grene i vandet som løber med strømmen i åen og så løbe efter dem ned langs åen. Dette kan også fange Lærke assimilationen fortsætter for dem. Så jeg tænker næste aktivitet skal være at lave ”træskibe” der kan flyde ned gennem åen, hvor jeg kan finde en dynamisk balance mellem assimilation og akkommodation og derved øge muligheden for Flow.

Flow er tilstand man kan komme i, når man fuldstændig opsluges af en aktivitet og tiden synes at forsvinde. (Flow, Csikszentmihalyi)

Freya der i mod udfordres passende og der er en dynamisk balance mellem assimilation og akkommodation og hun kommer også i flow. Hun fanger tanglopper, edderkopper og regnorme undersøger dem og finder viden i ”de små dyrs verden” af Jakob Sunesen. Hun bliver meget optaget af alle de forskellige små dyr arter og finder ud af natdyr, aktiv i solen, opsøger blomster, bider, stikker eller er rovdyr osv.

 

Litteratur: 

Natur og miljø i pædagogisk arbejde, Lasse Thomas Edlev, 2. udgave, Munksgaard Danmark.

Plant et værksted, Suzanne Ringsted og Jesper Froda, 3. udgave, Hans reitzels forlag.

De små dyrs verden,Jakob Sunesen, 1. udgave 2013, Gyldendal.

Ormefarm.

Jeg har nu kastet mig over projektet ormefarm, og har fået bygget en kasse plexiglas og træ til ormene.

Her er bygges kassen                        Vi henter sand                     Vi fylder kassen med sand og jord

Sådan ser det færdige projekt ud og ormene er kommet i ca. 10 stk.

 

Fårekyllingernes afslutning hos mig.

Da jeg ikke var særlig tryg ved at have alle de små udifinerlige insekter, som jeg kun kunne se med en lup, inde i mit bryggers. Har jeg valgt at videregive dem til Anne-Mette fra studiegruppen som gerne ville overtage fårekyllingerne og div. 

Og til mit lille forsøg med leverpostej og honning, ser det ud til at fårekyllingerne godt kan lide leverpostej og ikke bryder sig om honning.

Der var stor interesse fra Victor og de børn som nu har haft på besøg, så ingen tvivl om at det er en god lærlings proces at have dyrehold for børn. 

Vi vil i stedet kaste os ud i et orme-projekt, hvor vi får bygget en kasse til dem i weekenden. 

Ny biotop.

Jeg har valgt at finde en ny biotop da jeg synes det andet lå for langt væk.

Her lidt info fra den nye.

De første billeder:

 
 

De første observationer og nærbilleder:

 










Der er brombær med få blade på og visne brændeælder på engen lige nu.
De hvide som jeg observerede aner jeg ikke hvad er, det smeltede da jeg rørte ved det. Minder om rimfrost, men det er der vel ikke koldt nok til endnu?
Vandet løber i åen i en lind strøm.
 
Victor og jeg gik på jagt efter et dyr i jorden og et i vandet.
Og da vi jo skal til at have ormehold, ville han finde en orm først.

 

Derefter fandt vi en ferskvandstangloppe.

 

Ferskvandsloppen er et af de mest alm. dyr i vandløb og søer, de lever af visne blade, døde plantedele nede fra bunden og af smådyr til en vis størrelse.
Mange tanglopper har en rød plet midt på maven, det er en larve af en lille snylter.
Og ørreden sætter stor pris på tangloppen som måltid, da det er dem der farver ørredens kød rødt.(om det er pga. af den røde larve skal jeg først lige have undersøgt)

På billedet ovenfor sættes tangloppen tilbage i åen.