Stangdukke.

 

  Synes dukke processen var en sej kamp, det at sidde herhjemme og prøve sig frem med misforstået materiale og så prøve at finde en måde at redde den på, var fustrerende og gjorde mig hidsig. Men det lykkedes at redde hoved, hænder og fødder, de fik bare en anden størrelse end forventet.
Jeg kunne overhovedet ikke se idéen med opgaven og kunne ikke få vejledning, så det var med meget lille lyst jeg drog afsted med arbejdet på indkald i december, tænkte bare der ikke er nogen der skal se min dukke.(jeg troede at jeg var den eneste der ikke kunne finde ud af det)
Men det var jeg heldigvis ikke og det hjalp at vi kunne arbejde med dukken og få vejledning under indkaldet. Samt en forklaring på opgaven, så den gav mening. For min tanke havde da også været mange gange "hvorfor skal jeg lave en dukke"...
Men det var de mange processer som var vigtige at prøve, så vi ikke sidder ude i en institution og siger, "det kan jeg ikke finde ud af" Men i stedet prøver at kaste sig ud i noget nyt.