Ler opgaven.

Mit første forsøg på drejebænken endte sådan her.
Jeg lavede en skål og det gik skam også fint, indtil kanten blev bredere og bredere og til sidst klaskede sammen :-( Jeg prøvede ellers at få kanten højere, men det var umuligt da den først var blevet bred.

Så var jeg da den erfaring rigere til næste klump ler. Man skal jo ikke græde over spildt ler, så op på drejebænken igen :-) påført ja-hatten og et stort smil ;-)  

Og endelig kom der noget ud af leret. Det blev til en vase som står og tørrer lige nu.

Processen med ler-arbejdet, har været med blandede følelser. Vi skulle først lave disse her kakler og en anden ting, hvilket jeg desværre ikke fik taget billeder af. Men det var virkelig svært at skabe noget som var tilfredsstillende, og da jeg heller lige havde redskaberne til leret - gjorde det nok heller ikke nemmere. 

Jeg havde heldigvis lokket en veninde til at være med og det hjalp lidt på humøret, da jeg fandt ud at hun også havde svært ved det, og det ikke kun var mit ler der lignede noget der var blevet fremstillet i en børnehave. 

Det blev lidt sjovere da jeg nåede til at arbejde med leret på drejebænken, især da det lykkedes at fremstille noget. 

Jeg godt tænke mig at arbejde med ler på en drejebænk igen, men så er der jo lige rengøringen efterfølgende, og det kan godt være nok til at jeg ikke kaster mig over sådan et projekt igen.